Foredrag ved Henning Sørensen.
I to år lige efter 2. verdenskrig, boede ca. 2.000 tyske flygtninge i to store lejre i Sæby. I alt ca. 250.000 tyske flygtninge kom til Danmark efter krigen. Nogle var her i op til fire år, bag pigtrådshegn og under bevogtning. Foredraget fortæller om flugten, flygtningene, opholdet, hverdagene i lejrene, og hvordan det hele var organiseret af myndighederne i Danmark og i Sæby. En helt lokal ”Sæby-vinkel” på en af samtidens helt store opgaver for det danske samfund.